Fordi vi kan! - DANSESKOLEN FREDERIKSBERG

Gå til indhold

Hoved menu:

Sæson 2017-208 > Praktisk info

Glæden kommer først!
Danseskolen Frederiksberg er mere end dans:
Uanset alder, talent eller kunnen, skal du føle dig velkommen hos os.
Både af instruktører og de andre elever og pårørende!

Vi lægger stor vægt på glæden og succesoplevelsen i undervisningen og ønsker en skole, hvor venskab og holdånd indgår fra første dag.
Fortidens mange traditioner indenfor dans og fremtidens store visioner for et kreativt miljø er samlet hos os.

Danseskolen ønsker at give vores mange elever en seriøs og professionel vejledning gennem dansen - uanset du er begynder eller rutineret!
Undervisningen tilrettelægges nøje efter elevernes niveau og tonen er afslappet og hyggelig.

Vores danseinstruktører har verdens bedste job: De underviser nemlig Jer!
Inspiration til forståelse af børnene og den konstante videreudvikling af koncepterne sker gennem dansekongresser, workshops og sparring med uddannede pædagoger, lærere og konsulenter.

God service er noget vi giver til hinanden!
Danseskolen har et konstant ønske om at gøre det bedre.
Vi gør os umage - hver dag - og håber I kan se det!

Jeres mening er også vigtig:
Har du noget fantstisk at sige om os, så fortæl det til hele verden!!!
Brænder du inde med en utilfredshed, et ønske om ændring eller et simpelt spørgsmål, så lad os endelig vide det.
Kun gennem dialog med vores elever og deres pårørende, kan vi fortsat være din foretrukne danseskole!

Turneringsdans og Elitesport:
Som medlem af De Danske Danseskoler (DDD) og International Dance Organisation (IDO) har vores dygtigste elever mulighed for at deltage i turneringer i bl.a. Pardans, Disco, Hip Hop, Showdance, Jitterbug og Rock'n Roll.

For disse elever går timerne med social samvær hånd i hånd med en ambition om dygtiggørelse og forbedring af placeringer fra tidligere konkurrencer.
Det er vigtigt at understrege at danseskolen giver turneringerne som et tilbud og ikke som et krav!
Som professionel underviser, råder vi børnene i koreografi, kostumer og undervisningsmønstre så længe vi kan mærke det er elevens interesse.

Danseskolen har i sin korte eksistens formået at adskillige danske mesterskaber med sine showhold og de dygtige Hip Hop dansere.
Eleverne har repræsenteret Danmark på bedste vis med deltagelse ved Verdensmesterskaberne - med placeringer blandt de 10 bedste!
Turneringsdanserne i Disco og Hip Hop udvikler sig eksplosivt og de nye generationer går en spændende tid i møde!

Det gælder for alle vores turneringshold, at vi vægter venskabet på tværs af alder og kunnen højere end resultater og medaljer!!!
Vi tager stærk afstand fra forældrepres og indblanding fra eksterne "specialister" uden en konkret relation til undervisningen på danseskolen.





 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu